Heka dage 2018

Som forhandler af Heka Dental har vi været meget stolte over invitationen til denne begivenhed som senest var i år 2012. 
Heka Dental inviterede forhandlere fra store dele af verdenen til at møde hinanden og få inspiration til vores arbejde i hverdagen med professionelle foredragsholdere.


Foredragsholdere:

Kroppens sprog, tillid og hjertelig ledelse.
Helle Winther 
Lektor Ph.d, Institut for Idræt og ernæring.
Københavns Universitet

Fremtiden og IoT (Internet of things) i dental-branchen
Carsten Beck
Director/Futurist
Copenhagen Institute for Futures Studies

Ergonomisk arbejde i klinikken.
Jacqueline Bos
Physical therapist and ergonomist.
Grundlagde BBO-ergo i 2005

Unicline S
Bjørn Friis
Market Manager
Heka Dental A/S

​Hvilket kropssprog taler vi?

Kroppens sprog har uanset om vi vil det eller ej, en meget stor betydning for vores fremtoning. Dels i vores dagligdag som ledere, men i særdeleshed også i salgs-situationer og ved kundebesøg. Dette foredrag af Hanne Winther var spændende da vi som deltagere var en aktiv del af "undervisningen". 
Vi fik sat vores grænser på prøve ved at skulle kommunikere igennem kropssprog og fysisk kontakt med personer som vi ikke kendte i forvejen.

Det er imponerende hvordan en forsamling kan løsne stemningen når man laver sjove øvelser som fx. en slags dans hvor man skal følge rytmen sammen med sin partner. Vi blev
 sat på en øvelse hvor vi skiftes med vores ukendte partner til føre hinanden imellem de forskellige deltager. På den måde kan man uden brug af ord mærke om man har kemien til at kunne være god til at "følge" eller "lede".

Dette er bestemt noget indhold vi vil tage med os. Specielt at man tænker over hvordan man fremstår overfor sine medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.

Hvad bringer fremtiden?

Internet of Things er et begreb som Carsten Beck har lært os igennem sit foredrag om hvordan vores verden ændrer sig og i hvilken retning vi går. 
Så, hvilken vej går vi? Det enkle svar er: Digitalisering!
Hele verdenen er online 24/7 og vi benytter nærmest vores smartphone til alt idag. Vi vil som forbruger have alt, hurtigt og enkelt. Det kræver at verdenen digitalisere sig mere og mere. Vi benytter os mere og mere af monitorering i flere aspekter af dagligdagen. 

Samtidig med denne udvikling suser afsted, så er der også en polarisering af befolkningen. 
Der er den ene gruppe som vil have alt teknologi som skal være smart, intuitivt, nytænkende og banebrydende uanset hvilket aspekt i deres liv det omhandler. 
Den anden gruppe som ikke ønsker denne teknologi, der er bange for fremtiden og som ikke ønsker ændringer. 

Men, uanset om vi vil fremtiden eller ej, så kommer den. Skridt for skridt for skridt. 

Her, i Dentotal Nordic har vi ikke tænkt os at stå stille. Vi prøver altid at finde nye metoder at udvikle os på og det gør vi i samarbejde med vores gode samarbejdspartnere.

Ergonomi på klinikken

Ergonomi på klinikken er en vigtig ting at arbejde med hvis man ønsker at have en lang karriere, samt at undgå en krop der hurtig nedslides. 
Vi fik en kyndig og grundig gennemgang en én af verdens førende indenfor dette felt, Jacqueline Bos fra Holland. 

Ved hjælp af en grundig præsentation af does and dont´s med hensyn til arbejdsstillinger fik vi et godt indblik i hvordan man kan arbejde på en mere hensigtsmæssig måde ved behandlingsenhederne. 
Det er i virkeligheden ikke meget der skal til før man kan gøre nogle forbedringer. Det er her vi som forhandler kan råde og vejlede vores kunder omkring ergonomi da vi nu får noget kyndig viden om emnet. 

Det som er interessant ved en underviser som Jacqueline Bos er at hun ikke forholder sig til producent eller kvalitet af udstyr, men blot ser på udstyret ud fra et ergonomisk synspunkt. 

I Dentotal Nordic er vi stolte af Heka Dental har hele pakken, både med kvalitet samt det ergonomiske aspekt.

UnicLine S

Vi fik en grundig gennemgang af market manager, Bjørn Friis, som er et kendt ansigt hos Heka Dental. 
UnicLine S er det seneste skud på stammen fra Heka Dental som blev præsentere for et par år siden. Siden er denne unit virkelig gjort sit indtog i branchen. Dette skyldes valget af materialer som aluminium og hærdet glas giver de optimale muligheder for at opretholde en perfekt hygiejne. 
Brugervenligheden i hygiejneprogrammer, indstilling af instrumenter, lampe, patientstol m.m. Den er let at betjene for behandler såvel som assistenten.

Denne behandlingsenhed skaber samtidig en ro i rummet grundet sit rene og enkle design. Små detaljer som sprayfunktioner bliver projiceret ned på patientens bryst. Den enkelte fodkontrol hvor alle de nødvendige funktioner er, så man til en hver tid har fuldt fokus på patienten. Dette er nogle af de mere revolutionerende og innovative tiltag som er blevet til på UnicLine S. 

Hvilke nyheder var der på UnicLine S?

Drejbar fontæneskål
UnicLine S
fås nu med drejbar fontæne. Fontænen kan eftermonteres på eksisterende unitter. Som option fås både fontæne og glasplade nu med justerbar lyseffekt i forskellige farver. Fontænen kan indstilles til automatisk skift til f.eks. grønt ved skylning.

To nye typer polstre 
Som standard 
vil patientstolen med Comfort Shape polster, der svarer til det nuværende supersoft, men nu er der udført en skålform så patienten sidder mere stabilt og komfortabelt.
Der eksisterer også et "premium" polster som hedder Comfort Memory. Dette polster er superblødt og som tilpasser sig efter patientens kropsform.

Integreret Advanced Air Turbine
Det er nu muligt at integrere Primea Advanced Air turbine fra W&H på UnicLine S. Advanced Air er en ny teknologi indenfor dental behandling, som nu for første gang kan leveres fuldt integreret på en Heka Dental unit.

Primea Advanced Air turbine fra W&H tilhører den seneste generation af turbine og er den første I verden I sin klasse, som tilbyder justerbar borhastighed som giver en konstant hastighed, selv ved højere belastning af boret.

Med indbyggede fartsensor kan Advanced Air kompensere for højere belastning gennem øget lufttilførsel, hvilket resulterer i en konstant præparation uden hastighedstab, alt imens man kan arbejde med justerbar hastighed fra 60.000 til 320.000 rpm.

Så for første gang kan der blive tilbudt et produkt som kan udføre: præparationer af kroner og fyldninger, adskillelse af kroner og broer, fjernelse af fyldninger, fjernelse af amalgam samt efterbehandling. 

Det må siges at være en af de største og mest interessante nyheder. 


​Se denne præsentations video af UnicLine S fra Heka Dental.

Tidligere Indlæg